Ferieloven § 15 · beregner
Arbejdsgiver skal varsle din ferie med god tid. Se om fristen er overholdt, og hvornår den egentlig udløber.
Kernen i ferielovens varslingsregler er enkel: din arbejdsgiver bestemmer i sidste ende, hvornår ferien ligger, men skal give dig tid nok til at indrette dig efter det. Derfor er der to frister, og de afhænger af, hvilken type ferie der er tale om.
| Ferietype | Hvad det er | Varsel |
|---|---|---|
| Hovedferie | 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj–30. september | 3 måneder |
| Restferie | De resterende feriedage ud over hovedferien | 1 måned |
Din arbejdsgiver vil placere din hovedferie i uge 28, der begynder mandag 6. juli. Fristen for at varsle den er 3 måneder før, altså senest 6. april.
Kommer meldingen først i maj, er fristen overskredet. Det betyder ikke automatisk, at ferien ikke kan ligge der — men det betyder, at placeringen ikke længere bare kan bestemmes ensidigt.
Det her går begge veje, og det overses ofte. Er ferien varslet eller aftalt, kan den som udgangspunkt ikke laves om — heller ikke af arbejdsgiveren. Ændres den alligevel med for kort varsel, er udgangspunktet, at arbejdsgiveren skal erstatte det tab, du lider ved det. Har du bestilt en rejse, er det den regning, der er tale om, så gem dokumentationen.
De 3 uger er tænkt som ét samlet stykke i sommerperioden. Det er dét, der gør varslet så langt: en sammenhængende sommerferie er noget, folk planlægger et halvt år frem, og loven anerkender det ved at kræve 3 måneders varsel. Restferien er mere fleksibel og har derfor kun 1 måneds varsel.
At regne fristen fra feriens slutning. Fristen tæller tilbage fra den første feriedag.
At tro, at en intern kalender er et varsel. Et varsel er en besked til dig. En planlægningsoversigt, du ikke er blevet gjort opmærksom på, er ikke det samme.
At acceptere en aflysning uden at nævne udgifterne. Bliver varslet ferie flyttet, så oplys om dine faktiske udgifter skriftligt og med det samme.
At behandle restferie som hovedferie. Det er kun de 3 sammenhængende uger i sommerperioden, der har 3 måneders varsel.
Beregneren tjekker varslingsfristen og ikke andet. Den siger ikke noget om, hvor mange feriedage du har optjent, om overførsel af ferie til næste ferieår, feriepenge ved fratrædelse, eller hvad der sker, hvis du bliver syg før eller under ferien. Din arbejdsplads kan også have en lokalaftale eller en overenskomst, der fastsætter andre frister end lovens.
Din a-kasse hjælper med dagpenge og ledighed. Men hvis sagen handler om, at din arbejdsgiver ikke overholder varslet eller vilkårene, er det din fagforening, du skal kontakte, ikke a-kassen. Mange steder er det samme organisation (fx 3F eller HK), men funktionen er forskellig. Her er alle 21 statsanerkendte a-kasser i Danmark, så du kan finde din egen.