Hvor langt er
dit varsel?

Det samme princip går igen i næsten alle danske varsler

Varselsreglerne står i forskellige love — funktionærloven, ferieloven, barselsloven, lejeloven — og de har hver deres frister. Men de tre spørgsmål, man skal svare på, er de samme hver gang, og det er dem, beregnerne her stiller:

1. Hvornår begyndte fristen at løbe? Sjældent den dag, beskeden blev givet. Ved opsigelser — både af et job og af et lejemål — løber varslet fra den 1. i måneden efter.
2. Hvor langt er varslet? Det afhænger typisk af anciennitet, boligtype eller hvilken slags ferie eller orlov der er tale om.
3. Hvad er så slutdatoen? Den sidste arbejdsdag, den sidste lejedag, den seneste dag at give besked.

Det lyder enkelt, og det er det også, når man kender reglen. Problemet er, at det første spørgsmål er det, folk oftest svarer forkert på — og en fejl der forskyder hele resten af regnestykket med op til en måned.

Hvad beregnerne er, og hvad de ikke er

Hvert værktøj regner efter lovens almindelige regler og viser, hvilken bestemmelse resultatet bygger på, med et link til lovteksten. Det er nok til at vide, om noget ser rigtigt eller forkert ud.

Det er ikke nok til at afgøre en sag. Din ansættelseskontrakt, din overenskomst eller din lejekontrakt kan give dig bedre vilkår end loven, og de kender beregneren ikke. Ser tallet forkert ud i forhold til det, du er blevet fortalt, er det et godt tidspunkt at ringe til din fagforening — ikke at konkludere noget.

Alt indhold er skrevet og lovtjekket af en person med HR-baggrund, og alle kilder er slået op i lovteksten frem for i referater af den. Du kan læse mere om fremgangsmåden på om-siden.